Expat

I 2010 flyttede jeg med min mand til London, Ontario for at forfølge et eventyr i Canada. Min mand havde fået job i et computerspilfirma. Og jeg, ja jeg var klar til et eventyr i udlandet.

London, Ontario. Jeg havde ikke hørt om den før. Med sine knapt 400.000 indbyggere er den jo i danske øjne en stor by, men den virker ikke sådan. 4 år og et barn senere kan jeg se tilbage på både min største nedtur og optur.

Jeg var meget heldig at blive ansat på byens universitet med sine ca. 20.000 studerende og det gik også fint indtil efter min barsel. Jeg var startet forfra, som man ofte er nødt til ved en flytning til udlandet, fordi man mangler netværk og forstående anerkendelse af både uddannelse og arbejdserfaring. Med en baggrund som sporteventmanager lå det ikke ligefrem i kortene, at jeg skulle være assistent for business elevrekrutteringsafdelingen. Det var svære end jeg havde troet. Jeg kom fra sportens og derved et overtal af mandlige ledere til alt for mange kvinder i en rekrutteringsafdelingen. Og det var svært at komme ind under huden på de (på overfladen) super venlige canadiere. Men det sværeste var at tie stille. Efter en kollega tog på kaffebar og sagde til mig, at jeg skulle lade være med at stille så mange spørgsmål og bare gøre, som jeg fik besked på “And do my own thing at home”.

Det var som at slå knude på min sjæl. Der stilles så mange spørgsmål i den danske kultur. Vi er oplært fra folkeskolen til at være stille kritiske spørgsmål. Og min erfaring er, at  danske virksomheder har generelt meget lyttende chefer og knapt så hierakiske strukturer, som i universitetsverdenen i Canada.

Flytning til Canada har helt klart givet mig et billede af, hvor svært nogle af de udlændinge, som kommer til Danmark på føle det. Og nej, så stor er kulturforskellen mellem Danmark og Canada heller ikke.

Opturen var selvfølgelig fødslen af vores søn. Men jeg havde brug for mere. jeg har brug for at føle mig værdsat af andre end min mand og barn. Jeg har brug for en selvstændig identitet – jeg har brug for at bruge min hjerne og blive værdsat for mit arbejde.

På min blog (læs under EXPAT i højre side af hjemmesiden) kan du læse yderligere om min hverdag i Canada. Skriv gerne til mig enten i kommentarfeltet på bloggen eller smid mig en email.