Solcreme, solcreme, solcreme

Min mand og jeg har hvid hud. Sådan rigtig sart hud. Min mand har lidt rødligt skær i håret, mens min hud bare er total sart. Så sandsynligheden for vores søn har en mega sart hud er temmelig stor. Personligt har jeg gennem tiden prøvet det hele. Lige fra at været temmelig forbrændt over store dele af kroppen til nældefeber til hedeslag til forbrændte øjne (ja, det kan man godt – det svier og det eneste, der hjælper er mørke og lukkede øjne) og til solcreme fra faktor 10-60.

Så solcreme var og er en stor del af vores ferie på Jamaica – men også en helt almindelig sommerdag i Danmark. Vi har altid masser af solcreme med hjemmefra – faktor 35-50 – uden parabener og parafume. På vores 6 ugers ferie brugte vi ca. 2 liter solcreme – og det er primært til os voksne, for vores 4 årige har primært heldragt på, når vi er ved stranden og langærmet t-shirt, når vi er ude. Og hat. Han har en fantastisk solhat, som ikke mister form i vand. Fantastisk både som solskærm for hud og øjne i vandet. Jeg elsker heldragten, for så slipper vi for slåskampen med solcreme og sand der sidder fast i huden og usikkerheden for, hvornår han skal have solcreme på igen. Jeg har vist skrevet om den før, men her er et billede.

Alexander med swimsuit

Jeg har købt outfittet og den perfekte solhat i USA: http://www.ecostinger.com/boys-uv-protection-legionnaire-sun-hat-navy/

Det var rart med sommer, men min krop skulle lige vænne sig til at være uden vinterstøvler  (det var midt i februar) – jeg havde selvfølgelig fået en pedicure inden vi tog afsted ;-). Vi sad klar ved restauranten og vores morgenmadsbilletter kl. 8:30. Gravkoen og traktoren havde fundet vej til stranden, så ventetiden på morgenmaden ikke var for stor.

Der kom stille og roligt flere gående forbi på stranden, som rigtig gerne ville sælge os noget mere eller mindre ulovligt. Jeg forhandlede købet af nogle bananer – og ja, jeg stinker til forhandling, så de var dobbelt så dyre som i Canada. Vi gik en tur langs stranden, og det var meget svært at undgå hostlerne, men vi sagde venligt nej, og det accepterede de. Det var bare træls, at vi ikke kunne gå i fred.

Ganske som forventet blev mor og far hurtigt trætte af at sidde på stranden. Sådan efter 3 minutter. Så min mand talte med receptionen om dykning. Der var en mand, som hang ud på hotellet, som foreslog os, at vi tog med hans båd ud og snorkle og spise hummer på en lille ø. Wauw. Vi var klar. Desværre blæste det op og ud over, at han ikke kunne få sin båd ud fra floden, hvor den lå forankret, så ville vi ikke kunne se noget i vandet. Øv. Desværre blev vejret ikke bedre i de næste dage, så dykning var heller ikke en mulighed. Men der med snorkel og hummer, det skal jeg i hvert fald næste gang, vi kommer til Jamaica 😉

Men så blev vi hooket op med en taximand, som selvfølgelig kunne køre os alle mulige steder hen. Vi startede med en tur rundt i byen og frokost på et lokalt lille sted, som han kendte. Køreturen og snakken om kulturen på Jamaica fik os til at slappe lidt af og føle, at vi godt kunne klare lidt flere hostlere. Om aftenen kørte han os ud til Rick’s Café , som er en berømt café, hvor primært de lokale hopper ud over en klippe og langt, langt ned til de rammer vandet, mens turisterne ser begejstrede til. Fantastisk udsigt, men desværre så vi ikke den berømte solnedgang, da vejret som nævnt var overskyet og blæsende (men stadig lunt og dejligt).

Please follow and like:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *