Glad i låget

Nogle gange er det ensomt at gå alene rundt i et land, hvor vennerne tælles på en hånd, og familien er 9 timers flyvetur væk. Men det gør, at jeg bliver ekstra glad i låget, når solen skinner, og sønnike og jeg kører på cykel til børnehaven.

Han cykler bagved mig og har netop i dag fået lov til at køre på cykelstien sammen med mig. Min egen angst for at tage ham med ud på cykelstien forsvinder, hver gang jeg kigger på hans smil. Hans kæmpe smil sidder klistret på ansigtet hele vejen og viser mig, hvor stolt han er over, at han nu er stor nok til at køre på cykelstien. En cykelsti i Montreal er nemlig som at køre på en hovedvej i Danmark. Cykelstien er smal og dobbeltrettet, så det gælder om, at holde sig lige bagved mor og ikke lade sig forstyrre at modkørende og vanvittige overhalinger i begge retninger.

cykel billede m Alexander

Fransk er svært både for mor og søn. Sønnike springer ud i det i børnehaven hver dag og forstår det, men han har svært ved at tale. Han startede sit unge liv på engelsk. Hans danske går det bedst med, men selv det er svært og bliver rettet af mor og far. Fremskridtene er små for alle sprog. Og mor er nervøs for hans snarlige start i skolen, når han ikke vil tale fransk med de andre børn. Han har en masse små venner på bagvejen, men han vil sjældent rigtig lege med dem. Det sproglige gør en forskel selv som nylig 5 årig. Men så bliver jeg ekstra glad i låget, når han endelig er med i en cykelleg med de andre børn. Det kan godt være, at han ikke kan tale så godt, men han cykler bedre end sine små venner og prøver at hjælpe dem på deres nye cykler og cykler glad bagved dem. I hvert fald i 5 minutter.

Fransk skole for sønnike til september, hvor skolesekretæren ikke taler et ord engelsk, og alt skal foregå på fransk. Det gør mig træt, at jeg ikke forstår, hvad der bliver sagt og ikke kan stille de spørgsmål om skolen, som jeg gerne vil stille. Men så bliver jeg ekstra glad i låget, når en af naboerne sender en sms, at hun har gode nyheder og kommer forbi senere og fortæller, at hun har sørget for at Alexander kommer i klasse med hendes dreng, og at de får en af de gode lærerinder. Hendes datter går nemlig også på skolen. Og hun må jo synes, at Alexander er god for hendes søn at være i klasse med – selv om de ikke snakker sammen – endnu. Og så er vi inviteret til hans fødselsdag om en uge.

Og så er det at jeg bliver ekstra glad i låget over, at jeg inviterede alle naboerne med til Alexanders fødselsdagsfest for 4 uger siden, for nu er det allerede fødselsdag nummer 2, vi skal til her i maj. Så selv om min mand er ved at gå ud af sit gode skind og har brug for flere uger til at komme sig efter festen, så giver det mere end en glad dreng at holde en fødselsdagsfest med alle naboerne og vennerne. For selvfølgelig skal sådan en fødselsdagsfest have det bedste af Canada og Danmark. Både pinata og hjemmelavet fødselsdagskage og masser af pynt. (men det er nu rengøringen, som tager livet af min mand og måske også min kommandering rundt med ham ;-))

Bonne fete billede

Fødselsdagen var fuld af international sprogforvirring og masser af hygge. Men når naboerne taler sammen på fransk, så står jeg bare der og smiler og sødt og prøver at grine og nikke på de rigtige steder uden faktisk overhovedet at forstå, hvad der bliver talt om, så bygger frustrationen sig op indvendig. Et øjeblik glæder jeg mig til at starte på næste niveau af fransk. Men nu hvor den første uge af niveau 3 fransk er overstået, så sukker jeg bare mere frustreret. Det var nu lettere at lære, dengang jeg var teenager. Frustrationen er håndgribelig, og jeg overvejer at give op. Men jeg vil lære det. Det er simpelthen ikke godt nok, hvis vi skal have tolk med til skolen, når vi skal til skole/hjemsamtaler. Og jeg vil vide, hvad naboerne griner over, og hvad der snakkes om ”dans la rue”. Jeg vil integreres i Montreal. Vi har valgt at bo her, så skik følge eller land fly. Så er det, at jeg bliver ekstra glad i låget, når min sushi-pusher, og jeg har, hvad der ligner en samtale på fransk, og jeg bagefter udveksler tre sætninger med vores udlejer på fransk.

Efter 5 timers fransk undervisning (åh ja, 2 måneder med 5 timer om dagen….), så skal jeg i gang med at arbejde på engelsk og forsøger at få min hjerne skruet ind til højniveau engelsk. Engelsk musik på Spotify i baggrunden og så i gang. Jeg sidder helt alene og arbejder. Det er svært at koncentrere sig i længere tid om læsning af, hvad der svarer til kvote 2 ansøgninger til universitetet. Nogle ganske få ansøgninger er decideret inspirerende, men de fleste er bare kedelige. Sommetider er savnet efter kolleger stort. Eller bare madklub med veninderne i Danmark. Jeg er i dybe tanker om fremtiden, mens jeg går hen mod børnehaven i regnvejr for at hente Alexander. Men så er det at jeg bliver ekstra glad i låget, når min veninde råber efter mig på gaden på vej i den anden retning: ”You are a rock star – see you later”.

Det bringer mig tilbage til nuet og smilet er tilbage på mit låg. Det er sgu meget fedt at være dansk expat i Montreal og lære noget nyt. Vi har kun en håndfuld venner i Montreal, men de er super fede og giver vores liv ny inspiration og glæde. Og de varme aftner kommer snart, hvor der hygge med børn og naboer ude på bagvejen ”en Français”.

ruelle party

Please follow and like:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *