Jamaica – Familieferie venter

”Danskerne er eventyrlystne og vil gerne have en unik oplevelse, når vi skal på ferie. Nord-amerikanerne vil underholdes og have all-inclusive luksus ressorts”, har jeg læst et sted. Spørgsmålet er, hvad jeg er: Dansker i passet og i hjertet, men nordamerikaner i hus og mave?

Jamaica. Endelig kom dagen, hvor vi stod i lufthavnen i Montreal og skulle af sted. Alexander med sin lille rygsæk på ryggen og sin rullekuffert. Mor og far med hver deres rygsæk. Et styk mega-kuffert, en backpack-rygsæk og en autostol. Vi holdt os til to stk. bagage, da man skal betale for antal indcheckede stykker bagage med mange af de nordamerikanske flyselskaber, når man ikke skal så langt.

IMG_20160205_073403

Autostol – skal, skal ikke, og hvordan beskyttes den på flyveturen
Autostolen får du altid gratis med på flyet (så vidt jeg ved). Vi har en fin, men efterhånden meget slidt til autostolstaske, som udover at passe på autostolen også har den fordel, at der altid er plads til lidt ekstra sammen med den. Vi har købt vores hos ToysrUs her i Canada. Vi har en Jeep Carseat Travel Bag, som koster ca. 150 kr. uden hjul, med hjul 250 kr. : http://www.allthingsjeep.com/his-90109.html.

Jeg har lige brugt en time på at researche autostol-rejsetasker i Danmark, og der er de altså ikke billige. Så jeg vil anbefale at købe på Amazon eller lignende. Men du kan også vælge at leje en hos http://www.airshells.com/?page=Produkter&vid=109, som beskytter mere og er noget mere fancy end den, som vi har. Pris 139 kr. for en uge og 59 kr. for efterfølgende uger. Du kan også købe en, som kan bruges til meget forskelligt: http://danbaby.dk/product/phil-teds-rejsetaske-universal-black-11226/, men så er vi oppe i 800 kr. for et køb.

Og hvorfor ikke bare en pose? De slidstærke poser, som sælges hos SAS billetkontor i Kastrup er super-gode, men gennemsigtige, og man kan derved se de ekstra sko og støvler eller bøger, som jeg altid sniger i autostolposen i stedet for at betale for overvægt i kufferten 😉

Vi vælger ofte at tage autostolen med ud at rejse, da det eksempelvis i USA ville koste os ekstra 1000 kr. at leje den sammen med bilen. Vi skiftede i efteråret over til en ”selepude med ryglæn” (et begreb der lyder bedre på engelsk: Booster Seat). Vi overvejede kun at tage selepuden med, men kunne jo ligeså godt tage ryglænet med, når nu vi ikke skulle slæbe rundt på det andet end til og fra lufthavne. Det var vi rigtig glade for vi gjorde, da Alexander sover meget bedre i bilen, når der er support til hovedet (og vi endte med at køre lidt for langt i US, men det fortæller jeg mere om en anden gang).

Nok om autostole – det skal jo handle om Jamaica
Jeg havde fået et rejsebureau til at finde flybilletterne og et hotel på Jamaica. Billigt nej, men heller ikke vanvittigt dyrt. Normalt kan jeg godt lide at finde gode deals selv, men vi havde brugt så lang tid på at finde ud af, hvor vi ville hen, at tiden til at finde de gode deals var gået. Og så kan rejsebureauer tit finde en bedre deal på flybilletter, når vi skal på en rundrejse. Overraskende, anbefalede rejsekonsulenten, at vi kun skulle booke hotellet på Jamaica i en uge og så finde noget andet, mens vi var der (der gik hun så glip af provision, men fed service). Hun sagde, at det godt kunne være, at vi ville se en anden del af øen i uge 2 og finde en god last-minute deal. Min eventyrlyst kriblede i mig. Det lød som en fantastisk idé.

Men da jeg sad der i flyet på vej til Jamaica og læste i Lonely Planets: ”Jamaica”, ja så blev jeg i tvivl. Jamaica var måske lidt farligere end sådan bare lige. Og hvordan skulle vi dog finde et andet sted. En form for rejsestress kom snigende sammen med angsten for, hvad vi nu havde begivet os ud på. Flere områder skulle vi ikke tage til pga. risiko for overfald og skyderier og i hvert fald ikke gå ude om aftenen. Og så var der hustlere over det hele. Wow.

Jeg prøvede at berolige mig selv med de danske artikler, jeg havde læst på internettet, som fortalte om et smukt og dejligt land, hvor man bare skulle være almindelig forsigtig og nyde den meget venlige lokale befolkning. Så jeg prøvede at glemme det nordamerikanske hav af advarselssider og forslag om, at man bare skulle holde sig indenfor indhegningen af all-inclusive resortet – som vi havde fravalgt.

Jeg mindede mig selv om, at jeg trods mine 6 år i Canada stadig ser mig selv som primært dansker. Og danske rejsende er mere eventyrlystne. Danskere vil ud og møde lokalbefolkningen og komme hjem med en unik oplevelse i stedet for at blive behandlet som en flok køer på forårsgræs: Hoppende af glæde solen men indenfor indhegningen. Og så er det tusse-dyrt. Alt er aldrig helt all-inklusive på græsmarken.

Flyet lagde an til landing på Jamaica med udsigt til palmetræer, frodige bjerge og safirblåt hav. Smilet bredte sig på mine læber. Det skulle nok gå med det der “3 stjernede, kun inklusiv morgenmad”-hotel. Uden indhegning men med mulighed for unikke oplevelser.

Please follow and like:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *