Max satte sig straks til sin computer og søgte på cruise til Bahamas og bad Thea om at skrive til personen på Facebook og få yderligere informationer. Thea var allerede i gang, men der kom ikke flere svar. Thea satte sig tilbage i stolen. Hun kiggede ud af de slørede vinduer i den hightec bil eller nærmere bus, som de sad i. Hun skulle koncentrere sig for at bekæmpe trætheden. Klokken var 4 om morgenen, og det føltes som evigheder siden, hun sidst havde sovet. Hun prøvede at skrive igen på Facebook, men der var tavst i den anden ende.
Den 23. december. Det var højsæson for cruise skibe til den sydlige varme. Max havde hurtigt fundet frem til 3 skibe, som skulle til Bahamas i løbet af dagen, som ville se solens lys eller i hvert fald en lille form for lys om 3-4 timer. Hvordan skulle de dog finde frem til det rigtige skib? Onklen kiggede på Max. De havde begge dybe furer i panden. Max rømmede sig: ”Lad os gå udfra, at de er ombord på et af de 3 skibe”. Ingen turde tænke tanken, at de ikke var ombord på et af skibene. ”Det første skib starter boarding kl. 7, så vi har 3 timer til at få sat en screening af passagerne op”. Onklen fortsatte: ”Og det skal være diskret, så vi ikke skræmmer ham væk”.
Max ringede på telefonen og dirigerede sine mænd. Onklen og Thea sad i hjørnet ved et bord, da alle fik serveret kaffe og morgenmad. De følte sig lidt overflødige, mens alle andre styrtede rundt. ”Max har prøvet sådan noget her før, så vi må stole på, at han har styr på det”, sagde onklen vist lige så meget til sig selv som til Thea. Max kom over til dem. ”Så er der sat overvågning op på det første skib kl. 7”, sagde han, ”lad os tage bilen derhen og følge med fra sidelinjen”.
Det var lykkes Max at sætte en person ved boarding, som havde et skjult kamera, så de kunne følge med i, hvem der kom ombord.
Hun sad i kørestolen, mens han skubbede den. Han måtte have give hende en eller anden form for medicin, som gjorde hende ude af stand til at bevæge sig. Hun kunne bare se til mens hendes søn grædende gik med sin far i hånden. Aftenen inden havde hendes ex-kæreste fortalt, at han ville tage dem med til Bahamas og derfra med privat fragtskib videre til Sydamerika. Han havde viftet med deres pas og havde givet hende en indsprøjtning, da hun var begyndt at protestere.
Hun tænkte tilbage på dengang, hun havde mødt ham. Han havde været så charmerende og taget sig af hende, da hun var kommet til Canada for at starte på en frisk. Langsomt havde hun fundet ud af, at han var sygelig jaloux. Han overvågede hende dag og nat og forhindrede, at hun havde kontakt til sin søster. Hun havde heldigvis aldrig ringet til sin søster fra sin mobiltelefon, og han havde aldrig spurgt efter hendes navn. Fra start af havde hun syntes, det var charmerende, at han kun ville fokusere på nutiden og ikke på fortiden, for sådan havde hun det jo også. Efter et par forliste forhold i Danmark og fyring fra et arbejde, som havde holdt meget af. Så var det fedt med en artsfælle. En der heller ikke gad se bagud. Hun havde fundet ud af, at hun var gravid og havde håbet, at det ville hjælpe med hans jalousi, men det var bare blevet værre. Hun ventede til han en dag glemte at låse døren og stak så af. Hun havde ikke penge til at forlade landet, men tog til Montreal for at gemme sig. Der havde hun mødt Alain, som var så anderledes end nogen anden mand, hun havde mødt. De var blevet stormende forelskede og Alain ville have hende til trods for, at hun var gravid med en andens barn.
Modløsheden stod malet i onklens ansigt. Den sidste person var netop gået ombord og til trods for, at de havde kigget på alle passagerer, så havde de ikke haft held til at finde dem. Næste afgang var kl. 14. Boarding startede klokken 10. Onklen sad med hovedet i hænderne og kiggede så pludseligt op. ”Giv mig en forklædning på. Jeg vil op og se med.” Max kiggede på ham og gav modvilligt efter for kravet. Kl. 10 stod både onklen og Thea klar ved boarding.
Klokken var tæt på 13:30 og boarding var ved at lukke. Thea og onkelen udvekslede et blik. Hun kunne se, at desperationen i hans blik og forstod ham fuldt du. De sidste personer kom gående mod dem. En kvinde sad hjælpeløs i en kørestol. Desperationen stod også at læse i hendes blik. Drengen i mandens hånd havde grædt, men gik nu med blikket rettet mod jorden. Drengens snørebånd var gået op og idet han var ud for onklen snublede han. Onklen greb ham inden han faldt og drengen kiggede op. ”Far”, råbte han og prøvede at slippe fri fra mandens hånd. Men manden holdt godt fast i Noah og vendte sig for at løbe bagud. Men onklens træning fra Irak slog ind, så der gik ikke mange sekunder før manden lå i gulvet og Noah var i armene på de den mand, som han kendte som sin far.
Max’ mænd holdt kidnapperen fast, mens onklen knugede sit barn til sig. Noah var blevet klippet helt korthåret og hans hår var let rødt. Kvinden i kørestolen var også klippet korthåret, men der var ingen tvivl om, at det var Katja, når man så nærmere efter. Tårerne løb nedad kinder på hende, men hun var ikke i stand til, at bevæge sig. Max kom løbende med en læge. Ambulancen kom kort tid efter. Allerede om eftermiddagen var Katja i stand til at tale og kunne næsten bevæge sig normalt. Men for en sikkerhedsskyld ville de beholde hende natten over. Thea, onklen og Noah fik lov at sove på hospitalet med Katja.
Julemorgen blev Katja udskrevet og Max kørte dem alle hjem i bussen, som Thea kaldte den. ”Noah, når vi kommer hjem til Montreal, så skal vi to lege rigtig, rigtig meget sammen”, sagde hun. Noahs øjne lyste op: ”Mig elsker Thea”, sagde han glad. Katja havde svært ved at holde tårerne tilbage, da de fortalte, hvordan de havde fundet hende. Hun takkede dem alle og specielt Thea for at have fundet dem. Thea følte sig for første gang i sit liv betydningsfuld. Og hun voksede næsten 2 centimeter, da Max sagde, at han havde et job til hende i hans efterforskningsvirksomheden, når hun var gammel nok.
Da først adrenalinen var begyndt at falde i hendes krop faldt Thea i en dyb søvn. Efter 5 timer var de hjemme i Montreal. Der var der lys i huset, da de kom frem. Onklen kunne mærke anspændtheden komme krybende, da Max sagde, at han og et par mænd ville gå først ind. Men lige i det kom Theas mor til syne i døren. Thea måtte gnide sine øjne en ekstra gang, men nærmest løb hen til sin mor og krammede hende, som hun aldrig havde gjort før.