Sat uden for verdensdemokratiet

Som dansk statsborger i udlandet i 2015 har jeg ingen demokratiske rettigheder. Jeg er sat udenfor verdensdemokratiet. Som udlandsdansker har jeg ikke rettighed til at stemme i Danmark.” Fint”, siger du måske, ”Du bor jo heller ikke i Danmark”. Men jeg har heller ikke rettighed til at stemme i Canada, fordi jeg ikke er canadier. Til gengæld har jeg ret til at betale skat begge steder.

Jeg er vokset op i det land, som har mindst korruption i verdenen. Danmark. Jeg er vokset op til at være ærlig og leve efter lovgivningen. Jeg betaler trolig skat af min lejeindkomst (og af min danske lønindkomst i de seneste 3 måneder) i Danmark og af min lønindkomst i Canada. Jeg ejer en ejendom i Danmark, som jeg betaler ejendomsskat af. Jeg fortæller troligt Canada om min indtægt i Danmark, så Canada kan få endnu en skattebid af min danske indtægt. Helt efter reglerne.

I Danmark ændres reglerne for fradrag og skat hvert eneste år (eller det bliver i hvert fald dyrere og dyrere at være udlandsdansker hvert år). ”Betal ved kasse ét”, siger Danmark, ”også selv om du ikke har indflydelse på skattereglerne eller andre regler, for du har ikke stemmeret. Stemmeret. Hvad betyder det for de fleste danskere? Stemmer du i dag? Er du klar over, hvilket privilegium du har som dansker? Du, som bor i Danmark, har indflydelse på Danmark, men hvis du ikke bor i Danmark, så er du sat udenfor demokratiet.

Da jeg boede i Danmark tænkte jeg ikke så meget over stemmeret. Det var en naturlig del af det, at være dansker. Det var kun, når samtalen faldt på lande med diktatur, at jeg blev bevidst om, hvilke privilegium det er at bo i Danmark. Jeg brugte troligt min stemme til hvert eneste kommunal- og folketingsvalg fra jeg fyldte 18 år, og til jeg fyldte 35 år. Jeg var nok lidt atypisk dengang, men mine forældres politiske engagement smittede af på mig – men kun i form af at stemme. Nu bor jeg i Canada og har ikke den rettighed. Og jeg savner den og er misundelig på dig, som har den. Jeg har kun indflydelse i min søns børnehave. Udlandsdansker eller er jeg i virkeligheden udenlands-borger?

Er det i orden, at jeg ikke har indflydelse på verdensdemokratiet? Er det i orden, at jeg ikke må stemme nogen steder? Nej, det er ikke i orden. I dag er verdenen tilgængelig på en helt anden måde end da jeg var barn. Arbejdskraftens bevægelighed er langt større i dag end den var i 1980. Moderne kommunikation har gjort afstande meget mindre. Jeg kan tælle på en hånd de få gange, jeg var i udlandet før 1990. Jeg var umådelig heldig at jeg var i USA i sommerferien mellem 5. og 6. klasse. Ingen af mine klassekammerater havde været længere væk end Mallorca. Efter handelsskolen tog udlandsrejserne fart. Udover de årlige skiture til Frankrig, så boede jeg et år i Tyskland og sidenhen et år i Australien. Og så var der de to måneder, hvor min kæreste og jeg rejste rundt på New Zealand og i Australien. At rejse er at leve. Mit højeste ønske var at bo i udlandet i en periode med min familie, så da muligheden kom og min kæreste blev tilbudt et job i Canada, så slog vi til med det samme.

Det er stadig lidt atypisk at være moderne nomader og flytte rundt i verdenen, men der bliver flere og flere af os. Der er ingen nøjagtig opgørelse af udlandsdanskere, men man regner med, at der er i omegnen af 200.000. For 100 år siden fik kvinder i Danmark stemmeret. Det er virkelig mærkeligt at tænke på, at kvinder ikke altid har haft stemmeret. Jeg håber, at der vil sidde sådan en som mig om 100 år og virre med hovedet og tænke: ”Hvor er det mærkeligt, at udlandsdanskere ikke havde stemmeret tilbage i 2015”.

Jeg har fulgt valgkampen i Danmark på tæt hold, da jeg netop er hjemvendt til Canada efter 3 måneder i Danmark. I radioen var der et indslag om udlandsdanskere. Der var et interview med en udlandsdansker boede i Sverige, og arbejdede som soldat i Danmark. Så han kunne blive udsendt som soldat for Danmark men havde ikke stemmeret. Konklusionen var, at så længe der ikke var en sag, som fik stor mediebevågenhed, så ville der aldrig komme en ændring i lovgivningen for det er nemlig grundloven, som skal ændres. Spørgsmålet er, hvilken kendis, som kan bruges? En fra Landmand søger kærlighed eller Paradishotel eller måske kommer der en statsminister, som bor i udlandet en gang.

Kære politikere, os udlandsdanskere vil også gerne have indflydelse, og jeg kan garantere stor stemmeprocent og stor viden om politik i Danmark, da vi tiltrækkes af alt, der er dansk, når vi bor i udlandet.

Please follow and like:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *