Håndbagage og små børn

Min søn på 4 år og har allerede fløjet mere end 15 gange retur til Danmark og på ferie rundt om i verdenen. Forskellige aldre har forskellige behov. Følgende er hvad jeg har haft med håndbagagen på flyveturen indtil videre. Alt sammen i en rygsæk, så jeg har hænderne fri og mulighed for at løbe efter min søn, når han ser sit snit til at stikke af.

Bæresele. Selv med en 3 årig er den rar at have med. Og specielt ved et flyskifte, hvor et sovende barn på 18 kg skal bæres. I mange lufthavne – for eksempel når man lander i København, så får man ikke sin klapvogn ud ved gaten. Jeg har valgt en Ergo baby bæresele, hvor barnet kan bæres foran på min mave eller på ryggen: http://altombaby.dk/category/baereseler. Den var også fantastisk for min søn at sove i, da vi vandrede på vulkaner på Hawaii for et par måneder siden.

Børnedyne og hovedpude (båret i en pose, sat fast på ydersiden af min Hagloft rygsæk). Jeg har altid et ekstra sæt sengetøj med i kufferten, så min søn kan få det på, så snart vi ankommer til hotellet. Der er så mange bakterier på et fly og dynen ender altid på gulvet og andre sjove steder.

Sovedyr (man har jo lov at håbe, at han falder i søvn)

En tom kop med låg og sugerør (det er bare træls med juice ud over sig når man sidder på flyet, så jeg får altid stewardessen til at skænke op til ham i den).

Madpakke. Hvis du tager frugt med, så hver klar over, om du skal smide det ud, når I lander. Eksempelvis må du ikke have frugt med ind i USA. Og så put bananen i en bananholder, som denne her: http://www.babygear.dk/madkasse-bananskal.html. Jeg har altid sønnikes yndlings kiks og snacks med, da flymaden ikke altid er lige fantastisk for børn.

Ekstra sutter – den bliver bare altid væk eller ender på gulvet.

Bleer, vådservietter, små poser til brugte bleer og et underlag. Jeg har altid 10 bleer med selv om, jeg højest får brug for 5. Det er nemlig sket et par gange, at kufferterne ikke er kommet med og så er det altså temmelig irriterende at skulle ud og købe bleer kl. 2 om natten.

Ammeforklæde var fantastisk, da min søn var baby. Mine veninder grinede af mig, men når man sidder tæt i et fly, så giver det privatliv (http://www.butikbabybee.dk/shop/cms-1.html)

Tablet/Ipad til de lidt ældre børn. Min mand lægger altid vores søns yndlingsfilm og nogle nye børnefilm over på den, så vi ikke er afhængige af skærmene på flyet, da de ikke altid virker og sidder for højt oppe til små børn. Desuden er flere flyselskaber begyndt at opkræve et gebyr for internet og se film online på flyet.

Ekstra bukser, bluse og strømper til min søn men også en ekstra bluse og trusser til mig samt t-shirt og boxershorts til min mand. Hvis nu juicen ryger ud over det hele, så er 8 timer fra Canada til Danmark en lang tur. Men det har også en fordel, når du kommer frem til Dubai, mens din kuffert er røget til Indien.

Så er der selvfølgelig alt det, du skal huske: pas, piller og penge.

Min søn har sin egen lille rygsæk, som han selv er med til at pakke (jeg sørger for, at lægge de rigtige ting frem ;-)), så han har ca. 5 biler og 5 tog og et par bøger med. Den må ikke blive for tung for det er nemmest, hvis han selv bærer den.

Hvad jeg ikke havde med sidste gang vi fløj fra London (den i Canada), mellemlandede i Chicago og San Francisco var en klapvogn, og det virkede faktisk rigtig godt. Vi slap for at vente ved udgangen af flyene.

Jeg har gjort fejltagelsen med at have en ekstra taske med i hånden, og det er ikke det værd. Husk også at lade de store dynejakker og børnenes store vinterstøvler blive hjemme eller i bilen i lufthavnen. Det er bare besværligt og varmt at håndtere dem på flyet. Jeg plejer at give min søn nogle lette indendørssko på så snart, vi ankommer til lufthavnen.

Bonus Tip
Jeg har netop talt med min veninde og hendes mand, som er på vej til Tyrkiet med deres to børn på 2 og 4. Hun var ved at pakke gaver ind til underholdning for børnene på flyet. Bare nogle sjove ting fra Tiger butikken.

Please follow and like:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *